I am architect living and working in Copenhagen, currently running my own architecture studio (Jonathan Houser ApS, cvr: 37446114) alongside teaching at The Royal Academy of Art, School of Architecture.
The driving force in my work is the search for ideas that can act as the foundation of each project – clear ideas for every project that hold the promise of unfolding a world unique to the task at hand.
Depending on the requirements of the individual project I engage in collaborative work with various professionals from the fields of art, science and engineering in order to give client and project the highest level of professional advice.
Since receiving my Masters Diploma in Architecture from The Royal Academy of Fine Arts in 2014 I worked at Lundgaard and Tranberg Architects where I was design architect on the winning competition for a “Museum for the Danish Resistance 1940–45” which opened in 2020. I also took part in the development of schematic design for the new “Museum of Natural History” that is under construction within the Botanical Gardens in Copenhagen.
JONATHAN HOUSER
Biography >
Send email >
+45 30282941
Idea Project, Exhibited in the Danish Pavillion, Architecture Biennale, Venice, 2016
Vi har brug for rum både i dur og mol. ”De dødes ø” hører til sidstnævnte. Projektet er et forslag til et særligt sted for de døde og de sørgende. En gravplads på en menneskeskabt ø. Et ophøjet rum for sorgen, som ikke kan findes andre steder på de danske gravpladser. Et tidsmonument.
Øen bygges ved at benytte en brøkdel af Københavns over¬skudsjord fra byggeaktiviteter over en periode på hundrede år. Storkøbenhavn producerer i omegnen af 1.000.000 tons over-skudsjord om året. Det svarer til arealet af Assistens kirkegård fyldt med jord i tre meters højde. Ved at bruge overskudsjorden til at bygge øen sammenkobles de levende og de dødes verden. Præmissen for dette projekt er således at bruge en smule af den jord, som normalt benyttes i forbindelse med bolig- og erhvervs¬byggeri, og i stedet skabe et sted som står udenfor den profane virkelighed. Herved skabes et rum som tilbyder en plads til efter¬tanken. Når hundrede år er gået, overlades øen til tidens rov.
Gennem iscenesættelse af øens tilblivelse gøres den til en metafor, som spejler menneskets liv – både kollektivt og individuelt. ”De dødes ø” reflekterer menneskets tid i landskabets tid.